Ikke langt fra skulpturbyen Give, ligger den lille by Farre, hvor vores landbrugsvirksomhed med grise også ligger.
På Kærlund driver vi et konventionelt landbrug, hvor vi har 1600 søer med grise op til 30 kg, samt et mindre planteavl på ca. 250 ha, hvor opgaverne i marken løses i samarbejde med maskinstation eller bortforpagtning af nogle arealer.
Vi samarbejder også med en lokal landmand, som bruger vores 7 ha eng til afgræsning hen over sommerhalvåret.
Mission:
Vi vil lave kvalitetsgrise til det fællesskab, der laver kvalitetsfødevarer til hele Verden, gennem handling og holdning.
Vision:
Kærlund skal opleves som en sund forretning, hvor samspil mellem dyr, planter og mennesker gør, at virksomheden placerer sig blandt Danmarks bedste målt på effiktivitet og økonomisk afkast.
Lysten driver værket på Kærlund.
Min kone Jette og jeg driver sammen Kærlund, vi har 4 børn som også har deres dagligdag her på gården, når ikke de er i skole eller i gang med uddannelse.
Vi forsøger altid at blive bedre til det vi arbejder med, derfor skal det også være sjovt at gå på arbejde så vi kan udvikle os sammen.
Vi arbejder hver dag for at skabe en virksomhed der tilpasser sig tiden, vi lever i, en virksomhed der tager hensyn til vore ansatte, vore dyr og de omgivelse vi færdes i.
Vi tror på, at det giver den bedste bundlinje.
Allan B.V.Pedersen Munkholmvej 18 Farre 7323 Give, Tlf:21242549
email:allan@allanvp.dk, Hjemmeside:allanvp.dk
Copyright © TH-EDB